FCI Race standard
Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Apporterende jagthund. Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde, vandhunde), Sektion 1 (Retriever)Med brugsprøve. Helhedsindtryk: Harmonisk, velproportioneret, energisk og kraftfuld, med flydende og jordvindene bevægelser. Sund og med et venligt udtryk. Temperament: Let at træne, intelligent og i besiddelse af medfødt anlæg for sit arbejde. Venlig, imødekommende og tillidsfuld. Hoved: Harmonisk og smukt mejslet. Skalle: Bred, uden at være grov. Vel ansat på halsen. Stop: Veldefineret. Næse: Foretrækkes sort. Næseparti: Kraftfuldt, bredt og dybt. Længden af næsepartiet er omtrent den samme som afstanden fra stop til nakkeknude. Kæber, bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overmundens fortænder tæt overlapper undermundens, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Øjne: Mørkebrune, ansat med god indbyrdes afstand. Øjenrandene er mørke. Ører: Moderat store, ansat omtrent i højde med øjnene. Hals: Af god længde, tør og muskuløs. Krop: Harmonisk Ryg: Med vandret overlinie. Lænd: Stærk og muskuløs, med kort og kompakt lændeparti. Bryst: God dybde i hjerteregionen. Dybe og godt hvælvede ribben. Hale: Ansat og båret i højde med ryglinien. Den når til haserne og er uden krog ved spidsen Lemmer: Forpart: Lige forben med god benstamme. Skuldre: Godt tilbagelagte, med lange skulderblade. Overarm: Af samme længde som skulderbladet, så benene placeres godt ind under kroppen. Albuer: Med god tilslutning Bagpart: Stærke og muskuløse bagben. Knæ: Velvinklede. Underlår: Veludviklede Haser: Godt lavt ansatte og lige, set bagfra, hverken ind- eller udaddrejede. Kohaser er særdeles uønskede. Poter: Runde "kattepoter" Bevægelser: Kraftfuld, med god fremdrift, lige og harmoniske for og bag. Skridtene er lange og frie, uden højt løftede forpoter (hackney-bevægelse). Pels: Hårlag: Fladtliggende eller bølget med gode behæng. Tæt, vandskyende underpels. Farve: Alle nuancer af gylden eller creme, hverken rød eller mahognifarvet. Nogle få, hvide har på brystet er tilladt. Størrelse: Skulderhøjde for hanner 56-61 cm, for tæver 51-56 cm Vægt: Gennemsnitsvægten for hunde i god kondition: Hanhunde 31 - 36 kg. og tæver 27 - 31 kg Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Standarden udgivet af FCI 29.01.1999. Oversættelsen godkendt af Dansk Kennel Klubs standardkomité. |