DKK Stambog
Mange har ikke tænkt over, hvad en stambog egentlig er. Og mange synes i første omgang, at det er lige meget med stambogen, for de har ikke tænkt sig, at de skal på udstilling eller at deres hund skal have hvalpe. Men en stambog er det redskab, der har hjulpet opdrætterne med at lave de dejlige og meget forskellige hunde, vi har i dag – f.eks. supergode jagthunde eller effektive politihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde. En stambog er en anetavle, altså et dokument, som viser hundens ”stamtræ”, så man kan følge med i avlen og få en ret klar fornemmelse af, hvordan ens kommende hvalp kan forventes at udvikle sig. Selve stambogen koster under kr. 300, så dét, der nogle gange gør en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på stambogen, men den indsats med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag ved stambogsføringen. Det siger sig selv, at stambogen kun har værdi, hvis man kan stole på de oplysninger, som står i den. Hvem som helst med en PC kan jo lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor hvem som helst – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man nu selv har lyst til. Så værdien af en stambog står og falder med, at man kan stole på de oplysninger, der står om hvalpens afstamning. Dansk Kennel Klub udsteder – som den eneste FCI-anerkendte organisation i Danmark – stambøger i overensstemmelse med FCI’s internationale bestemmelser. Vær bl.a. på vagt, hvis du møder forkortelsen fra en spansk piratorganisation F.C.I. (altså med punktummer), som også kan findes på danske stambøger fra organisationer uden for DKK. Kilde: www.dansk-kennel-klub.dk Hvorfor er en stambog vigtig? Når man har bestemt sig for, hvad for en slags hund, man vil have, så finder man tit sælgeren gennem en avisannonce eller på internettet. Og her skal man tænke sig godt om. Hvis man gerne vil have en blandingshund eller give en ”genbrugshund” et nyt hjem, så skal du henvende dig til et rigtigt internat, der tilhører en af de anerkendte dyreværnsorganisationer. Hold dig fra diverse hundeformidlinger og hundehandlere! Deres hovedformål er at tjene penge på handel med hunde – og det giver sjældent noget godt liv for hundene. Hvis man har bestemt sig for en racehund, så skal man gøre tre ting: For det første skal man gardere sig mod hundehandlere. Det kan man gøre ved at være på vagt, hvis sælgeren tilbyder mange forskellige racer. Og ved, at man sikrer sig, at sælgeren har en fast adresse, som man kan finde i en vejviser eller telefonbog. Alt for mange er blevet snydt af sælgere, som tilbyder at aflevere hvalpen hos køberen og som har en mobiltelefon med taletidskort, så man ikke kan finde sælgeren, hvis der viser sig at være noget galt med hvalpen. For det andet skal man sikre sig, at ens hvalp har en stambog fra Dansk Kennel Klub. Hvem som helst med en PC kan jo lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor man selv – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man nu selv har lyst til. Så værdien af en stambog står og falder med, at man kan stole på de oplysninger, der står om hvalpens afstamning. Mange synes i første omgang, at det er lige meget med stambogen, for de har ikke tænkt sig, at deres hund skal have hvalpe. Men en stambog er det redskab, der har hjulpet opdrætterne med at lave de dejlige og meget forskellige hunde, vi har i dag – f.eks. supergode jagthunde eller effektive po-litihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde. Ved at sætte sig ind i afstamningen kan man få en ret klar fornemmelse af, hvordan de kommende hvalpe bliver. Selve stambogen koster under 300 kr., så dét, der nogle gange gør en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på stambogen, men den indsats med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag ved stambogsføringen. For det tredje anbefaler Dansk Kennel Klub, at man anskaffer DKK’s købsaftale, inden man overhovedet tager kontakt til sælgeren første gang. Med den i hånden får man tænkt sig godt om, inden man går ud og falder for en dejlig hvalp. På Dansk Kennel Klubs hjemmeside kan man finde mange nyttige oplysninger om anskaffelse af hund og man kan finde en oversigt over hvalpe, der er til salg – dem finder man på ”hvalpelisten” – og over kenneler, som måske ikke har hvalpe lige nu, men hvor du kan blive skrevet op, til når der kommer et kuld – dem finder man i ”opdrættervejviseren”. En kennel er et vidt begreb. Fælles for DKK’s kenneler er, at de selv opdrætter de hvalpe, de sælger, og at de stort set altid kun har en eller to, måske tre racer. Når man hører ordet kennel, så tænker mange straks på lange rækker af bure med hunde i. Der findes forholdsvis få store kenneler, men lagt de fleste DKK kenneler består af en familie med 3-5 voksne hunde, som får et kuld hvalpe en gang i mellem. Derfor kan man heller ikke altid finde præcis den race, man gerne vil have, med det samme. Men vi taler om et kommende familiemedlem, som man forhåbentlig skal leve sammen med de næste 10-12-14 år. Og så synes vi, at det er værd at vente på den rigtige hvalp. Kilde: www.dansk-kennel-klub.dk |